Verden rundt med specielle juletraditioner

Danmark har også mærkelige traditioner.

Ok, vi har nogle specielle juletraditioner i Danmark. Nogle iklæder sig julesweater og nissehue, andre tager julekostume på og går fra dør til dør og synger julesalmer - måske med en belønning i form af slik eller en likør. Vi gemmer en mandel i risengrøden og giver den heldige finder en mandelgave, ofte i form af en marcipangris(!)

I Kina giver man hinanden æbler indpakket i cellofan.

Vi er ikke alene om at have sære og til dels bizarre juletraditioner. Der findes rigtig underlige (set med vore øjne, naturligvis) traditioner andre steder i verden. I Kina er der eksempelvis lang tradition for at give hinanden æbler indpakket i cellofan i juletiden, egentlig en underlig skik eftersom at Kina ikke er et speciel religiøst land set med kristne øjne. Jul fejres ikke på samme måde som her hos os - i hvert fald ikke i samme omfang.


I Australien forbinder de juletiden med strandliv.

I Australien er Rudolf og de andre rensdyr, ikke overraskende, byttet ud med kænguruer. Det er mere praktisk på den måde, men for en nordboer vil det utvivlsomt se temmelig underligt ud, med sådan et rejsefølge, som hopper hen over stranden. For sådan gør de i Australien, siden julen falder på den årstid som regnes for sommer “down under” (faktisk midt i skolernes sommerferie), og i modsætning til at sidde inde og drikke gløgg foran pejsen, fejrer australierne juletiden på stranden med badetur og mad på grillen.

En anden besynderlig skik, som næppe vil slå an herhjemme, stammer fra Arizona. Der begyndte en skytteforening udenfor Phoenix nemlig at tilbyde julekort med traditionelle julemotiver, bortset fra at man også var bevæbnet. Dette blev en så stor succes, at andre foreninger begyndte med samme oplæg, og idag er det ganske normalt med julemotiver fra Arizona, tungt bevæbnet i fuld julemundering

I Finland fyres der lidt ekstra op i saunaen til jul, og på Island får de uartige børn en kartoffel i julestrømpen. I spanien konkurrerer butikkerne om at have de flotteste krybbespil ofte udstyret med levende figurer i form af skuespillere, som har perfektioneret netop denne disciplin.

I Irland fejrer de også med julesweater

Irland ligger foran Danmark. Der har alle en julesweater hængende i skabet. Hvert eneste år, nogle dage før julen ringes ind, mødes alle i gaderne til en ordentlig fest - og julesweateren er obligatorisk. Irerne kalder selv det for “ugly christmas sweater”, og det er netop grunden til at vi, her til lands, kalder det for “grimme julesweaters”, selv om mange af os egentlig synes, at de er nok så morsomme og fine.

Forrige artikel Denne julesweater kostede over 200.000 kroner
Næste artikel Christmas Sweater