Nissehuer, alfehuer og andre huer til julehøjtiden

Husker du den fornemmelse du fik når “julemanden” dukkede op i stuen med julegaver på juleaften, dengang du var lille? Heller ikke vi, eftersom at de fleste husker utrolig lidt fra så tidligt i livet. Hvis man nogen sinde, i en voksen alder, har været klædt ud som julemand og troppet op i stuen hos sine egne eller andres børn, så har man oplevet den spænding, som børnene føler når selveste julemanden banker på. Hvorfor egentlig ikke sørge for en ekstra hyggelig juletid for de mindste med udklædning i et komplet julemandskostume, nissehue eller et andet julekostume?

Nissehuens historie

Nissehuen, og for øvrigt resten af julemandens kostume, som vi kender det i dag, er ikke meget mere end omkring hundrede år gammelt. Den røde dragt, med den røde tophue, som regel med hvid kvast som afslutning op den lange hue, er den ikoniske julemand, som vi kender ham. Det var i starten af 1900-tallet, at figuren “Santa Claus” opstod i USA, og det er primært gennem reklamekampagner, at den tykke mand fra Nordpolen er blevet verdenskendt. Julemandens små hjælpende alfer, med grønne alfehuer, blev også skabt tidligt i 1900-tallet i amerikansk populærkultur.

Huetypen var alligevel normal i Europa i flere hundrede år tidligere, men dengang primært blandt bønder og måske tilmed også de der kaldtes gårdnisser. Disse var små mænd med meget skæg, som ofte bar en hue, som ligner nutidens nissehue. Rød tophue var desuden et modesymbol i Skandinavien i flere århundreder, samtidig med at den norske modstandsbevægelse brugte den røde tophue som symbol under anden verdenskrig - faktisk i en sådan grad, at de blev forbudt af den tyske besættelsesmagt, så hvis der skulle udbryde krig må du hellere skynde dig, at pakke samlingen af nissehuer.

Forskellige variationer af nissehuen

Nissehuen skal være rød med en hvid kant nederst, er de allerfleste vist enige om. Men hvorfor ikke gøre lidt ekstra ud af julehøjtiden? I dag kan man købe nissehuer med “specialeffekter” som eksempelvis blinkende lys og måske tilmed en lille julesang. Enkelte huer kan bevæge sig i takt med musikken, mens atter andre står af sig selv, ved hjælp af et ståltrådsskelet inde i huen. Vil man have fuldt julekostume, og lege julemand, så er det nok den “sædvanlige” nissehue, som er mest velegnet, men vil man have ekstra opmærksomhed, findes der mange sjove varianter derude.

Hvis man virkelig vil skille sig ud fra mængden, så vælger man en hue af typen “julemandens hjælpere”. Her tænker vi naturligvis på de små flittige alfer, som hjælper julemanden med at pakke gaver ind. Alfekostumerne er typisk grønne med røde detaljer på, og også her kan man købe komplette alfekostumer, hvis man ønsker at køre stilen helt ud. Der findes også mange andre spændende julekostumer for dig, der gerne vil være noget andet end julemand eller alf. For eksempel kan du klæde dig ud som rensdyr, eller hvad med et kostume som julegave?

Forrige artikel Hvilken nisse er du?
Næste artikel Julesweater fra Julesweaterbutikken.dk