9 tips til dig som vil holde din egen julesweater-fest

Er du, som os, bidt af trenden og synes, at et af højdepunkterne med juletiden er at trække en julesweater over hovedet? I så fald er du nok også interesseret i at dine venner kommer med på trenden, og hvad kan være bedre end at invitere samtlige til en fest hvor julesweateren er dresscode. Hvis du skal holde din egen julesweaterfest følger her 9 gode råd.

  1. Invitationerne

Det første man gør, når man skal arrangere en fest er naturligvis, at invitere gæsterne. Mange bruger Facebook til dette, og her anbefaler vi at man laver en ekstra underholdende invitation. Tilføj nogle billeder fra tidligere situationer med julesweaters og lav en morsom tekst. Måske tager du det ekstra skridt, at sende invitationer på papir, i “Ugly Christmas Sweater”-stil?

  1. Dekorationer

Festlokalet skal naturligvis dekoreres med julerelaterede motiver. Hvad med at lave udsmykning, som matcher din sweater? Måske vælger du et gennemført rensdyrtema, eller så giver du den gas med masser af lys- og lydeffekter. Her anbefales det, at søge på internettet efter inspiration.

  1. Julesweateren

Det bør naturligvis være dig selv, som vinder årets julesweaterkonkurrence, af samme grund skal du være sikker på at skille dig ud. Her på bloggen kan du læse flere artikler, som giver gode tips til dig, som vil lave en julesweater, der giver dig al den opmærksomhed du fortjener.

  1. Dessertanretninger

De traditionelle julekager er naturligvis altid en god idé til julefesten, men hvad med at gøre lidt ekstra? Her anbefaler vi at man bager julekager med udseende i stil som din sweater. Har du rensdyr på sweateren, bør disse også være en del af dessertanretningen.

  1. Snacks/mad

Til enkel servering er vort bedste tip, at du beder gæsterne om selv at medbringe småretter eller snacks. Så ved man aldrig hvad man får, og måske dukker ideer på, som du ikke selv havde tænkt på. Samtidig sparer du naturligvis tid og penge selv.

  1. Fotoboks

Kan meget vel være det vigtigste punkt - alle gæsterne skal selvfølge dokumenteres! Her sættes kameraet gerne på et specielt sted, med en speciel baggrund, således at alle gæsterne kan blive fotograferet i samme stil. Alt skal naturligvis publiceres på alle tænkelige sociale medier, sådan at julesweatrene kommer til deres ret.

  1. Drikkevarer

I lighed med maden skal drikkevarene også stemme med julens ånd. Gløgg og rødvin, eller en kanelbaseret likør, som minder om risengrød. Her kan man søge efter drinks, som byder på de mest “julede” smage.

  1. Selskabslege

Konkurrencer og selskabslege er sikre vindere for at få festen skudt i gang. Her er det ikke nødvendigt at opfinde hjulet på ny, men i stedet søge på nettet for at finde andres erfaringer med vellykkede selskabslege. Måske findes endda selskabslege med juletemaer?

  1. Og vinderen er …

Hvis gæsterne skal forventes at yde en ekstra indsats når det kommer til julesweateren, er man nødt til at have en præmie. Vinderen af årets grimmeste julesweater skal naturligvis kåres til festen, og man kan gøre lidt ekstra ud af det med en morsom (eller kostbar) præmie. Måske lades en uafhængig jury - for eksempel venner via sociale medier - kåre vinderen?